Ciao Italia - Butikken/Opskrifter:

Tilbage til butikken.
Tilbage til opskrifter.

Brasato di manzo

4 personer

1 kg oksekød (klump, tyksteg eller bov)
olivenolie
150 gr bacontern
tre gulerødder
2 små løg
2 stilke bladselleri
2 dl rødvin
bouillon
1 ds flåede tomater
laurbærblade
hele peberkorn

Opvarm olivenolien i en stor gryde. Brun kødet på alle sider, vend ofte, men undgå at stikke hul i det. Tag kødet op og sæt det til side.

Svits bacontern, gulerødder, løg og bladselleri. Læg kødet tilbage i gryden og tilsæt vin, bouillon og flåede tomater - og lad det simre ved svag varme i cirka 2 timer til kødet er mørt (vend eventuelt kødet nogle gange undervejs).

Tag kødet op og skær det i skiver. Serveres med grillet eller blød polenta.

Ciao Italia
www.ciao-italia.dk