Ciao Italia - Butikken/Opskrifter:

Tilbage til butikken.
Tilbage til opskrifter
Tilbage til risotti.

Risotto ai funghi porcini
(Risotto med Karl Johansvampe)

4 personer

30 gr smør
2 små finthakkede løg
350 gr ris - Vialone Nano eller Carnaroli
3/4 l hønse- eller grøntsagsbouillon
25 gr tørrede Karl Johan svampe
salt og friskkværnet peber

Læg de tørrede svampe i en lille skål og hæld ca. 2 dl vand over. Lad dem stå i blød i godt en halv time.
Varm smørret i en tykbundet gryde og rist de finthakkede løg gyldne i et par minutter. Tilsæt risene og lad dem opsuge opsuge væden og smørret.
Tilsæt kogende bouillon lidt efter lidt imedens der røres i gryden og væsken sætter sig i risene. Fortsæt omrøringen i ca. 15-20 minutter, indtil risene er kogt "al dente" (møre, men med bid i).
Vend de opblødte svampe og deres væde i risottoen fem minutter inden den er færdig og smag til med salt og peber.
Læg låg på og lad risottoen hvile et par minutter.
Server risottoen med masser af friskrevet parmesanost henover - og eventuelt med friskhakket persille.

Ciao Italia
www.ciao-italia.dk