Penge på lommen

Efter at Italien - og de fleste europæiske lande - har indført Euroen, er det blevet lidt lettere at være turist og skulle håndtere valuta. Man skal nu ikke længere have flere forskellige valutaer med på køreturen derned - og man får lidt mere øvelse i at håndtere Euroen end Liren (man skal ikke balancere med tusinder og millioner af Lire mere). Men overgangen til Euro er ikke noget der sker fra den ene dag til den anden. Mange steder er priser stadig angivet i Lire udover også at være angivet i Euro - og mange italienere snakker stadig priser i Lire i stedet for Euro.

Italienerne har haft store mentale problemer ved at skulle omstille sig til et system der regner med hundrededele (en Euro delt op i 100 cent). Tidligere havde man Liren som enhed - og den var så lidt værd at den ikke kunne deles op i hundrededele. Så oppe i hovederne på italienerne er den nye enhed blevet 1 € og alt derunder er ikke rigtig værd at beskæftige sig med (ligesom det tidligere var 1000 Lire der var enheden og alt derunder var småtterier).

Det betyder, at italienerehar haft - og har - et meget løst forhold til mønter. Det var/er noget man griber i lommen efter, når tiggere på gaden eller ved lyskryds giver en mulighed for at få tømt lommerne. Altså noget der ikke rigtig tæller. Til gengæld har de altid været vænnet til at de penge der talte var sedlerne. Derfor har de rendt rundt med et bundt mindre sedler i lommen, så de meget bekvemt undgik at skulle have pungen op af lommen for at betale mindre beløb - f. eks. en espresso. Da den mindste seddel var 1000 Lire (= ca. 4 kroner) fungerede dette system ganske udemærket, men nu er den mindste seddel på 5 Euro (= ca. 40 kroner) - og selvom kaffepriserne er steget, så får man stadigvæk en hel del mønter tilbage på sådan en seddel.

Da mange italienere stadig bærer rundt på en aversion imod mønter og helst betaler med sedler (som hurtigt bliver slidte af at ligge i lommen i stedet for pungen), så er der mange steder der kan have problemer med at have tilstrækkeligt med mønter til at kunne give tilbage. Desuden er der mange automater (f. eks. parkometre), hvor man har brug for mønter for at betale. Så som turist kan det betale sig at samle lidt mønter sammen til det formål, da det ofte kan være meget svært at finde et sted der lige kan veksle ens 5-Euro seddel til mønter når man har brug for det.

En anden aversion italienske handlende har er imod store sedler. Tidligere var det 50.000 Lire sedlen (= ca. 200 kroner) der var standard selvom der eksisterede større sedler. Ved overgangen til Euroen har vi fået sedler på både 100 og 500 Euro, men man vil møde stor skepsis fra handlende hvis man hiver en 500 Euro seddel frem til betaling. Dels vil de undersøge den på alle leder og kanter for at forsikre sig om at det ikke er en forfalskning. Dels vil de i mange tilfælde have problemer med at give tilbage på så stor en seddel da de som regel kun har små sedler i kasseapparatet. Så forsøg at undgå store sedler med mindre de svarer nogenlunde til det beløb der skal betales.

God shopping!

Tilbage til butikken.